Vi søger en servicemindet ejendomsadministrator med ambitioner. Har du lyst til at indgå i de daglige arbejdsgange som følger med drift og udlejning af erhvervsejendomme, samt mod på at møde lejerne og hjælpe med at give dem den bedste oplevelse, så læs her...

Wihlborgs er et firma med en ung organisation, der er i løbende vækst og udvikling. Vi varetager den daglige drift af vores ejendomme ud fra et servicekoncept ”at skabe den gode oplevelse” omkring udlejning, servicering og vedligeholdelse af kontorer, kontorfællesskaber samt øvrige erhvervslejemål.  Vi står stærkt i de københavnske omegnskommuner, hvor vi i dag ejer 60 erhvervsejendomme og 1 boligejendom med et samlet etageareal til udlejning på cirka 610.000 m2.

Stillingen
Som ejendomsadministrator hos Wihlborgs får du ansvaret for at hjælpe vores kunder og lejere med små og store problemstillinger, samt koordinere og administrere henvendelserne internt. Du skal som første kontakt være klar på at tage ansvaret for såvel driftslige henvendelser, som juridiske og økonomiske henvendelser.

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:

  • Daglig administration, herunder besvarelse af henvendelser fra lejere og leverandører på mail og telefon
  • Udarbejdelse af lejekontrakter, forbrugs- og driftsregnskaber
  • Behandle ind- og fraflytninger
  • Udarbejdelse og varsling af lejereguleringer, herunder skatteregulering
  • Håndtering af opsigelser og udarbejde flytteafregninger
  • Lejeopkrævning
  • Restanceopfølgning
  • Løbende samarbejde internt i Wihlborgs

Dig som person
Du har erfaring med administration af erhvervslejemål, og din teoretiske baggrund kan f.eks. være Ejendomsadministrator (EA). Vi søger både dig, som har 1-3 års erfaring, men også dig med + 5 års erfaring. Det vigtigste er, at du interesserer dig for erhvervslejeloven og ønsker at videreudvikle dine kompetencer. Du skal have erfaring med udarbejdelse af forbrugs- og driftsregnskaber og det er en fordel at kende til UNIK Bolig 4.

Du er venlig, empatisk og drives af at hjælpe andre. Du tager ejerskab og er vant til at have kontakt med en stor og varieret kontaktflade. Du formår at bevare roen, arbejder selvstændigt, skaber struktur og følger opgaver til dørs.

Vi tilbyder
En arbejdsplads i rivende udvikling der sætter service, arbejdsglæde og samarbejde i højsædet. Vi forventer til gengæld, at du er engageret og parat til at gøre en indsats. Vi lægger stor vægt på personlig udvikling og uddannelse, der vil derfor være løbende kompetenceudvikling med mulighed for eget præg.

Som medarbejder i Wihlborgs får du løn efter kvalifikationer og mange personalegoder: Frokost-, frugt- og kaffeordning, fitnesskort, massageordning, pension- og forsikringsordning, sundhedsforsikring samt mulighed for betalt efteruddannelse og/eller relevante kurser. 

Har du lyst til at blive en del af et Wihlborgs teamet, så send os din ansøgning og CV via vores hjemmeside www.wihlborgs.dk snarest muligt. Tiltrædelse hurtigst muligt, så vi indkalder løbende til samtaler.

Kontaktperson

Trine Møller

Ejendomsadministrator

+45 39 61 61 57