Maskinfører – Stena Genbrug i Grenaa

Vil du være en del af et team med højt humør og godt sammenhold? 

Har du lyst til at blive en del af vores aftenhold? Har du hænderne rigtigt skruet på og en vis interesse for mekanik? Har du lyst til at lære nyt? Og syntes du også, at det skal være sjovt at gå på arbejde?
Hvis ja, så har vi det helt rigtige job klar til dig i vores filial i Grenaa, hvor vi håndterer jern og metaller.

Du styrer vores maskiner, når vi får nye varer ind på pladsen.

I Stena arbejder vi med genvinding. Vi håndterer det, andre kalder affald, så det kan blive genbrugt. Det er bl.a. jern og metaller. 
Varerne kommer primært i lastbiler med flere ton blandet gods/skrot på ladet eller med skib. Og så er det, at du kommer på banen. Du skal: 

  • Opdele varer i det, vi kalder fraktioner – metaller i en bunke, jern i en anden etc.
  • Gøre de større emner mindre, så de kan håndteres i vores anlæg (vi kalder det neddele)
  • Køre kran med grab, gaffeltruck, sortermaskine
  • Have øje for, om maskinerne kører, som de skal – og melde ind, hvis noget ikke spiller
  • Være klar med en hjælpende hånd, når der skal læsses/aflæsses, sammen med dine kollegaer 

Energi, godt humør og lyst til at lære nyt.

Hos os er der nogle få ting, der er vigtigere end noget andet. Du skal have godt humør, for vi vil altså være glade, når vi er på arbejde – du skal være en positiv teamplayer. Og så skal du have noget god energi og nysgerrighed efter at lære nyt. Derudover skal du:

  • Har kørekort
  • Erfaring med at køre kran med grab / sortermaskine er en fordel
  • Være motiveret for at tage certifikat til flere maskiner – har du den rette ånd, er vi klar til at investere i dig 

Din nye arbejdsplads.

Din nye arbejdsplads er Stenas filial i Grenaa. Her får du 45 rigtig gode kolleger. 
Du kan glæde dig til at blive en del af det bedste team, og vi lover dig, at når du først er kommet ombord, så vil du ikke væk igen. 

Mødetiden er mandag – torsdag kl. 13.30 – 22.00 og fredag kl. 13.00 - 18.00.

Kontakt og ansøgning.

Du må selvfølgelig gerne sende en ansøgning.

Men vi vil faktisk meget hellere have, at du ringer, laver en aftale og kigger forbi. Så kan du se pladsen og møde kollegerne – og så kan vi sammen finde ud af, om vi er det rigtige match. 

Ring til Produktionsleder Allan Mikkelsen på telefon 91 34 51 41 efter kl 14.00 eller send mig en mail til Allan.mikkelsen@stenarecycling.com

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Stena Genbrug

Stena Recycling A/S er Nordens største genvindingsvirksomhed. I mere end 80 år har vi gået forrest i kampen for bæredygtighed, grøn omstilling og genanvendelse af affald. Når det gælder vores arbejdsplads, er vores pejlemærke, at det hele begynder med dig selv. Det er hver af os, der hver dag har ansvaret for at skabe en god arbejdsplads. Det gør vi ved at være nysgerrige og opmærksomme. Det gør vi ved at tænke positivt og tro på, at vi altid kan lykkes, når bare vi spiller sammen som et hold. Det gør vi ved at tro på, at ethvert problem har en løsning. Læs mere på https://www.stenarecycling.com/career/vacancies/?p=1&countries=danmark



Kontaktperson